Spørgsmål om Reward


Hvad er Norwegian Reward?

Norwegian Reward er Norwegians loyalitetsprogram, hvor kunderne bliver belønnet med CashPoints ved køb hos en af ​​vores partnere.

Hvordan bliver jeg medlem af Norwegian Reward?

Du kan blive medlem ved at oprette en profil her eller på Norwegian.com.

Får jeg tilsendt et medlemskort?

Nej. Programmet er kortløst og er tilknyttet din personlige profil på www.norwegianreward.com. Men du får et Reward-nummer, der vises på din profil, når du er logget på. Du kan benytte dit Reward-nummer, når du bestiller varer og tjenester fra vores partnere.

Hvor finder jeg mit Reward-nummer?

Reward-nummeret finder du ved at logge på din profil.

Kan personer under 16 år blive medlem og optjene CashPoints?

Børn under 16 år kan være Norwegian Reward-medlem såfremt barnets forældre/værge opretter profilen og administrerer e-mailen som er tilknyttet Reward-profilen. Alle medlemmer kan optjene CashPoints, inklusiv spædbørn under 2 år, forudsat at medlemmets totalpris for flybilletten er over 0,-

Spørgsmål om CashPoints


Hvad er Norwegian CashPoints?

CashPoints er Norwegians egen valuta. 

CashPoints kan benyttes til betaling af flybilletter og tillægstjenester på www.norwegian.com.

Hvor mange CashPoints får jeg?

Det afhænger af, hvilken partner du bestiller fra. Du kan se, hvilken optjening du får, ved at vælge partneren under Optjen CashPoints.

Som medlem optjener du CashPoints på alle dine flybilletter.

  • 1 % CashPoints på alle LowFare-billetter 

  • 2 % CashPoints på alle LowFare+-billetter 

  • 5 % CashPoints på alle Flex-billetter 

Betaler du med Norwegian-kortet optjener du:

  • 3 % CashPoints på alle LowFare-billetter 

  • 4 % CashPoints på alle LowFare+-billetter 

  • 5 % CashPoints på alle Flex-billetter 

Antallet af optjente CashPoints kan øges yderligere hvis du har ekstra CashPoints fordele.  

Optjening af CashPoints på Norwegian flyrejser er baseret på nettopriser på flybilletten. Nettoprisen er eks. skatter og afgifter. CashPoint optjening på flybilletter er personlige, og du optjener kun på dine egne rejser. CashPoint-optjening gælder ikke på grupperejser.

Får jeg CashPoints på alle flyrejser?

Du får CashPoints på dine egne flyrejser med Norwegian, undtagen på grupperejser og charterrejser. Husk, at navnet på flybilletten skal være identisk med det navn, du har registreret i din Norwegian Reward-profil.

Hvordan kan jeg bruge mine CashPoints?

Du kan bruge dine CashPoints til at betale for flybilletter og ekstra tilkøb, som du vil tilføje til din booking. CashPoints kan ikke bruges til at betale for skatter og afgifter. Læs mere.

Får jeg CashPoints ved køb af rejser for flere personer?

Nej, optjeningen af CashPoints er personlig og optjenes kun på egne rejser. Hvis du bestiller for flere rejsende i samme profil, kan du manuelt indtaste de andre rejsendes Reward-numre, hvis disse er tilgængelige. 

Kan jeg efterregistrere CashPoints?

Du kan efterregistrere CashPoints inden for 30 dage efter afrejse. Bemærk, at CashPoints tildeles først efter afrejse. Optjeningen af CashPoints er personlig, så du optjener kun på dine egne rejser. Husk, at navnet på flybilletten skal være identisk med det navn, du har registreret i din Norwegian Reward-profil.

Hvor længe er CashPoints gyldige?

CashPoints er gyldige det år, de optjenes + 2 år. Eksempel: CashPoints, som du får 01/09/2023, er gyldige frem til 31/12/2025. 

CashPoints på gavekort er gyldige i indeværende år + 1 år fra købsdatoen. 

For medlemmer, som er kvalificerede til fordelen ”Ingen udløbsdato på CashPoints”, er der ingen udløbsdato på samtlige CashPoints på din konto, så længe du har mere end 32 flyrejser inden for en periode på 12 måneder. Hvis du senere ikke opnår det kvalificerende antal flyrejser til at bevare fordelen, vil disse optjente CashPoints gå tilbage til at have den normale udløbstid. 

Kan jeg bruge CashPoints til at betale for valgfrie tillægsprodukter, når jeg booker en flybillet?

Ja, du kan bruge CashPoints til at betale for ekstra bagage, afbestillingsforsikring, pladsreservationer billetændringer og mere. 

Læs mere om, hvordan du bruger dine CashPoints.

Hvornår modtager jeg mine CashPoints?

På flyrejser modtager du dine CashPoints inden 14 dage efter afgang, forudsat at dit Reward-nummer er blevet angivet før afrejse. 

Hvis du har glemt at angive dit Reward-nummer, kan du efterregistrere indtil 30 dage efter afrejsedatoen.

Hos andre partnere gælder deres egne regler. Tjek hos den aktuelle partner, hvornår du vil modtage dine point. 

Hvordan beregnes CashPoints i andre valutaer end NOK?

CashPoints beregnes ud fra rejsens værdi i NOK, hvor 1 CashPoint = 1 NOK. Værdien af ​​dine optjente CashPoints vil ændre sig i henhold til den gældende valutakurs. Optjeningen af CashPoints er på nettoprisen af selve flybilletten, dvs. ekskl. skatter og afgifter.

Får jeg CashPoints på grupperejser, dvs. rejser med mere end 9 personer i samme bestilling?

Nej, CashPoints kan ikke optjenens på grupperejser.

Kan jeg hæve mine CashPoints i kontanter?

Nej. CashPoint kan kun bruges i forbindelse med køb af nye flyrejser med Norwegian.

Optjener jeg CashPoints, hvis jeg bestiller rejsen hos et rejsebureau?

Du vil optjene, hvis du angiver dit Reward-nummer til rejsebureauet.

Kan jeg betale min rejse med CashPoints hos et rejsebureau?

Du kan kun betale med CashPoints via din Reward-profil på Norwegian.com.

Hvor kan jeg se mine optjente CashPoints?

Du kan se din CashPoint-saldo ved at logge på din profil

Kan jeg optjene CashPoints ved køb af flybilletter betalt med CashPoints?

Hvis du foretager delbetaling af en billet med CashPoints, optjener du CashPoints på det beløb af billetten, som betales med kredit-/debetkort.

Spørgsmål om Gavekort


Hvem kan købe gavekort?

Alle, der ønsker at købe gavekort hos Norwegian Reward. Køberen kan bestille flere gavekort ved at tilføje flere til kurven. 

Hvem kan modtage gavekort?

For at indløse gavekort og bestille flybilletter med modtagne CashPoints skal modtageren være eller blive medlem af Norwegians loyalitetsprogram Norwegian Reward. Medlemskab er gratis.

Hvordan køber jeg gavekort?

Køberen kan frit vælge det beløb, man ønsker, at gavekortet skal lyde på. Køberen kan vælge en foruddefineret tekst til gavekortet eller selv skrive den ønskede tekst i tekstfeltet. Gavekortet betales ved bestilling. Kunden vil efter bestillingen modtage to mails – en kvittering og en mail med selve gavekortet, vedhæftet som PDF.

Hvordan sender jeg gavekortet til modtageren?

Køberen skal videresende PDF-dokumentet elektronisk eller printe det ud og give det til modtageren.

Hvordan indløser jeg et gavekort?

Modtageren indløser kortet på www.norwegianreward.com/redeem. Hvis modtageren ikke er medlem af Norwegian Reward, skal vedkommende først oprette en gratis profil. Efter registrering/logon skal modtageren angive koden til gavekortet, og CashPoints vil derefter være tilgængelige i den oprettede profil. Gavekort er gyldige i indeværende år + 1 år fra købsdatoen.

Hvordan bruger man CashPoints fra gavekort?

Gavekortet kan bruges til delbetaling af alle flybilletter med Norwegian. For at bestille flybilletter med CashPoints skal modtageren logge på www.norwegian.com og vælge "Betal delvist med CashPoints" ved bestillingen. CashPoints kan bruges på alle typer flybilletter og sæder samt alle Norwegians tilvalgstjenester. CashPoints kan ikke bruges til at betale for skatter og afgifter. Gavekort er gyldige i indeværende år + 1 år fra købsdatoen.

Personfølsomme oplysninger

For mere information om behandling af personfølsomme oplysninger i Norwegian Reward henvises til personfølsomme oplysninger og betingelser.

Spørgsmål om fordele


Hvad er Norwegian Reward-fordele?

Norwegian Reward-fordele er til for at give dig en endnu behageligere rejse, helt omkostningsfrit. Du får en ny fordel for hver ottende enkeltrejse, som du foretager i løbet af 12 måneder, inklusiv mellemlandinger.   

Hvordan vælger jeg en fordel? 

Du kan vælge og aktivere dine fordele på din Reward-profil  

Den første fordel, som du modtager, er altid 2 % ekstra CashPoints. Efter dine næste otte flyrejser kan du selv bestemme, hvilke fordele du gerne vil have. Vælg blandt: Gratis indchecket bagage, gratis reservation af standardsæde, yderligere 2 % ekstra CashPoints (kan vælges op til 3 gange), gratis Fast Track, gratis håndbagage i bagagehylden (afhængigt af tilgængelig plads i kabinen). Fordele, som vælges på forhånd, aktiveres automatisk, når du har tilstrækkeligt mange kvalificerende flyrejser.  

Dine aktiverede fordele kan bruges, når du logger ind og reserverer en flybillet på Norwegians hjemmeside.  

Hvilke fordele får jeg, hvis jeg er Frequent Flyer? 

Så snart du har haft 32 flyvninger inden for 12 måneder, vil du modtage Norwegian Reward Priority. Det betyder, at du får alle de resterende fordele, som du ikke tidligere har valgt, plus et sæt eksklusive fordele, der er forbeholdt vores Frequent Flyers. Læs mere om Reward-fordele.