Medlemsbetingelser

1. Medlemskab

1.1 Medlemskab i Norwegian Reward etableres mellem Norwegian Air Shuttle ASA, selskabsnummer 965 920 358, Postboks 115, 1330 Fornebu, Norge (“flyselskabet Norwegian”) og det enkelte medlem (”medlemmet”). Medlemskab i fordelsprogrammet Norwegian Reward er personlig og etableres (i) ved registrering af egen profil hos flyselskabet Norwegian (ii) på Norwegian Rewards hjemmesider eller (iii) ved indgåelse af aftale med en Reward Partner. At medlemskabet er personligt indebærer, at kun det registrerede medlem kan benytte det. For personer under 18 år kræves forældres samtykke.

1.2 Medlemskab i Norwegian Reward tildeles kun én person pr. medlemsnummer og kun fysiske personer kan blive medlem. Medlemskab registreres i medlemmets fulde navn med den adresse, privatadresse eller firmaadresse, som medlemmet oplyser.

1.3 Brud på disse medlemsvilkår eller misbrug af medlemskab kan medføre, at medlemskabet bringes til ophør med øjeblikkelig virkning. Ved et sådant ophør vil samtlige optjente CashPoints blive slettet. Mistanke om strafbart brud på disse medlemsvilkår, eller andet strafbart forhold begået af et medlem i kraft af at være medlem i Norwegian Reward, kan blive meldt til myndighederne.

2. Fordelsprogrammet

2.1 Norwegian Reward er et omkostningsfrit fordelsprogram, hvor medlemmerne får mulighed for at optjene CashPoints og andre fordele (”Rewards”) ved køb af varer og tjenester fra flyselskabet Norwegian og fra andre udbydere af varer og tjenester, som er tilknyttet Norwegian Reward (”Reward Partnere”).

2.2 Norwegian Reward vil kontinuerligt forsøge at udvide omfanget af varer og tjenester, som giver optjening af CashPoints og Rewards ved at knytte nye Reward Partnere til fordelsprogrammet. Medlemmerne vil gennem periodiske informationsbreve fra Norwegian Reward bliver orienteret om aktuelle optjeningsmuligheder og tilbud hos flyselskabet Norwegian og andre Reward Partnere. En oversigt over optjeningsmuligheder og tilbud kan også findes på norwegianreward.com.

3. Optjening af CashPoints og Rewards

3.1 CashPoints og Rewards optjenes ved aktiviteter og køb, som medlemmet foretager af varer og tjenester fra flyselskabet Norwegian og Reward Partnere i henhold til de til enhver tid gældende optjeningssatser og betingelser, der er oplyst af flyselskabet Norwegian og Reward Partnere.

3.2 Ved køb af varer og tjenester optjenes CashPoints og Rewards, så snart betalingstransaktionen for det aktuelle køb er uigenkaldeligt gennemført. Hvis betaling for en vare eller tjeneste (herunder rejser) bliver refunderet eller annulleret, vil optjente CashPoints og/eller blive tilbageført.

3.3 Ved køb af varer og tjenester kan optjening af CashPoints og Rewards kun registreres, hvis betalingstransaktionen sker elektronisk. For at optjening og registrering af CashPoints skal kunne ske, skal den aktuelle betalingsmåde, uanset om betaling sker ved brug af kredit-/debetkort, telefonisk eller på en anden godkendt måde, være registreret og holdt op mod din brugerprofil i Norwegian Reward og være registreret hos den aktuelle Reward Partner.

3.4 Ved køb hos flyselskabet Norwegian registreres optjening af CashPoints og Rewards på alle køb, uanset betalingsmåde, såfremt du er koblet op på din brugerprofil (logget ind), når købet foretages.

3.5 Det kan være muligt at efterregistrere køb, som medlemmet foretager af varer og tjenester fra flyselskabet Norwegian og Reward Partnere. Tilgængeligheden for efterregistrering og de til enhver tid gældende betingelser meddeles af flyselskabet Norwegian og Reward Partnere. Processen for efterregistrering er en ansøgning fra medlemmet til flyselskabet Norwegian eller den aktuelle Reward Partner. Flyselskabet Norwegian og Reward partnere kan frit bestemme og ændre reglerne for tildeling samt behandle enhver ansøgning om efterregistrering uden pligt til at begrunde deres afgørelse.

3.6 Optjente CashPoints vil være tilgængelige til brug, når transaktionsdata eller informationer om pointoptjening er overført fra Reward Parter til flyselskabet Norwegian. Det kan variere betydeligt, hvornår transaktionsdata overføres. Detaljer om hvor lang tid, dette normalt tager for hver Reward Partner, er tilgængelige på norwegianreward.com. Det tager normalt 1 hverdag, fra transaktionsdata er modtaget af flyselskabet Norwegian, til CashPoints er tilgængelige for brug. Hvis registrering ikke sker, uanset årsagen, skal alle henvendelser og krav om manglende registrering ske til den Reward Partner, hvor købet blev foretaget. Flyselskabet Norwegian fraskriver sig ethvert ansvar for manglende registrering af CashPoints hos Reward Partnere.

3.7 Ubenyttede CashPoints bortfalder og slettes 24 måneder etter udløbet af det kalenderår, hvor optjening sker. Det vil sige, at CashPoints kan benyttes enten i optjeningsåret eller i løbet af de to efterfølgende år.

3.8 Krav til aktivitet eller køb, takket være hvilke du optjener Rewards, vil variere. Gældende vilkår for at få adgang til Rewards offentliggøres på norwegianreward.com. Optjening af Rewards sker i henhold til informationer, der altid offentliggøres på norwegianreward.com. 

3.9 Rewards vil have forskellige gyldighed. Vilkår for hver enkelt Reward offentliggøres på norwegianreward.com

4. Brug af CashPoints og Rewards

4.1 Brug af CashPoints sker ved, at en registreret saldo benyttes som hel eller delvis betaling for varer og tjenester leveret af flyselskabet Norwegian, herunder flyrejser (indland og udland), ekstra bagage, sædereservation mv. CashPoints kan også benyttes som hel eller delvis betaling for varer og tjenester leveret af en Reward Partner, såfremt den aktuelle partner tilbyder dette.

CashPoints kan kun benyttes ved elektroniske transaktioner hos flyselskabet Norwegian, eventuelt hos en Reward Partner. CashPoints kan ikke benyttes ved bestilling gennem for eksempel et rejsebureau eller andre salgskanaler. CashPoints kan ikke udbetales i kontanter.

Medlemmet kan kun benytte aktiverede Rewards ved elektroniske transaktioner, når det logget ind hos flyselskabet Norwegian, eventuelt hos en Reward Partner. Brug af Rewards er kun tilladt for det medlem, som har optjent Rewarden. Værdien af en Reward kan ikke udbetales i kontanter eller sælges. 

4.2 Der er ingen særlige vilkår eller begrænsninger for rejser, varer eller tjenester, som er betalt med CashPoints, eller hvor Rewards er benyttet til køb. De generelle regler, som gælder for det aktuelle køb (herunder billettype), gælder tilsvarende for rejser betalt helt eller delvis med CashPoints.

4.3 Medlemmet er selv ansvarligt for at undersøge skattemæssige følger knyttet til brugen af Norwegian Reward og CashPoints, for eksempel, når CashPoints er optjent på tjenesterejser betalt af arbejdsgiver. Norwegian er ikke ansvarlig i forhold til skatter og skatteforpligtelser, der er pålagt medlemmet i tilknytning til optjening eller brug af CashPoints og/eller Rewards.

5. Behandling af personoplysninger mv.

5.1 Flyselskabet Norwegian er behandlingsansvarligt for behandling af personoplysninger knyttet til Norwegian Reward. Medlemmet giver samtykke til, at de personoplysninger, som oplyses ved oprettelse af profil i Norwegian Reward, registreres og behandles af flyselskabet Norwegian. Medlemmet giver endvidere samtykke til, at relevante transaktionsdata i forbindelse med køb hos flyselskabet Norwegian eller Reward Partnere, hvad enten købet sker ved kredit-/debetkort, telefonisk eller på anden godkendt måde, registreres og lagres af flyselskabet Norwegian. Al behandling af personoplysninger knyttet til Norwegian Reward skal ske i henhold til de til enhver tid gældende lovbestemmelser på området og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

5.2 De registrerede oplysninger vil blive benyttet til administration af Norwegian Reward, herunder korrekt registrering af pointoptjening og til udsendelse af saldo, informations- og markedsføringsmateriale i forbindelse med Norwegian Reward-medlemskabet. Sådanne informationer vil også kunne omfatte information om optjeningsmuligheder og tilbud fra Reward Partnere.

5.3 Registrerede oplysninger vil kunne deles med øvrige selskaber i Norwegian-koncernen eller Reward Partnere, såfremt det er nødvendigt for at sikre registrering af optjening af CashPoints ved køb af varer og tjenester fra den aktuelle Reward Partner. Flyselskabet Norwegian skal sørge for, at tredjepart som modtager personoplysninger i henhold til denne bestemmelse forpligter sig til at behandle disse på en forsvarlig måde i henhold til gældende bestemmelser og denne aftale.

5.5 Flyselskabet Norwegian kan på baggrund af sammenstilling og analyser af de registrerede oplysninger identificere relevante tilbud og anden information, som kan være af interesse for medlemmet. Hensigten er at give Medlemmet flest mulige relevante informationer og tilbud.

5.5 Oplysningerne vil blive behandlet i henhold til gældende lovgivning, herunder personoplysningsloven og bestemmelser om persondata. Du kan på forespørgsel få indsigt i de informationer, der er registreret om dig, og kræve, at eventuelle fejl rettes. Du kan endvidere tage forbehold mod at få tilsendt informationer på norwegianreward.com. Personoplysninger som er nødvendige for at Norwegian eller flyselskabet Norwegian skal kunne opfylde en aftaleforpligtelse med medlemmet kan ikke kunne kræves slettet, før alle sådanne forpligtelser er opfyldt eller bortfaldet.

6. Tilbud og informationer

6.1 Medlemmet giver samtykke til, at flyselskabet Norwegian, øvrige selskaber i Norwegian-koncernen og Reward Partnere kan benytte de oplysninger, som Medlemmet oplyser i tilmeldingsskemaet, samt informationer om køb eller brug knyttet til Norwegian Reward for identificering af relevante tilbud og informationer.

6.2 Medlemmet giver samtykke til at modtage informationer og tilbud med adresseret post, e-mail, SMS eller på anden tilsvarende måde om optjeningsmuligheder og produkter/tjenester fra flyselskabet Norwegian, andre selskaber i Norwegian-koncernen eller fra Reward Partnere.

6.3 Medlemmet kan forbeholde sig mod markedsføring ved at administrere samtykker under "min konto" på norwegianreward.com.

7. Generelle bestemmelser

7.1 Norwegian har til enhver tid ret til med mindst én måneds varsel at ændre gældende medlemsvilkår, inklusive regler om optjening og brug af CashPoints og Rewards, også med virkning for allerede optjente CashPoints og Rewards, samt ret til at annullere programmet. Medlemmet informeres herom via e-mail. Oplysninger om ændringer kan også fås ved henvendelse til flyselskabet Norwegian.

7.2 Norwegian har ret til at overføre sine rettigheder og forpligtelser over for medlemmerne til et andet retssubjekt (selskab), f.eks. i forbindelse med en omlægning af programmet eller en selskabsmæssig omorganisering.

7.3 Medlemmet giver samtykke til, at al kommunikation, som vedrører Norwegian Reward, herunder ændring af vilkår, kan ske elektronisk.

7.4 Flyselskabet Norwegian fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejl ved datasystemer eller andet hos Reward partnere eller underleverandører, som hindrer eller vanskeliggør optjening eller brug af CashPoints. Dette gælder uanset, om fejlen ligger hos flyselskabet Norwegian, Reward Partnere eller hos nogen af deres underleverandører.

7.5 Medlemmet skal behandle login-data (kodeord og brugernavn) fortroligt og er ansvarligt for, at tredjepart ikke får adgang til medlemmets login-data. Flyselskabet Norwegian påtager sig intet ansvar i forbindelse med stjålne, misbrugte eller uberettiget tilegnede login-data.

7.6 Skulle det opstå en situation, som skulle gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt omkostningsfyldt at opfylde forpligtelserne over for medlemmet, og dette skyldes forhold, der ligger uden for flyselskabet Norwegians kontrol, ophører Norwegians forpligtelser, så længe situationen varer.

8. Tvister

8.1 Ved eventuelle tvister om regler for Norwegian Reward gælder norsk ret. Tvister afgøres ved norske domstole.